Forsiden Kontakt os
Forsiden
Kontakter
Vedtægter
Regnskab
Vandets hårdhed
Vandets kvalitet
Vandforsyningsregulativ
Information
Flytning
Betaling af vand
Priser
Artikler
Links


Hvad koster en kbm. vand

Prisen pr. kbm vand sammensættes således:

 

 

excl. moms

moms

Incl. moms

Til Søften Vandværk I/S

Kr. 4,84

Kr. 1,21

Kr.   6,05

Grøn afgift til staten

Kr. 5,00

Kr. 1,25

Kr.   6,25

Ialt pr. kbm vand

Kr. 9,84

Kr. 2,46

Kr. 12,30

 

 

 

 

Fast afgift pr. år

Kr. 592,00

Kr. 148,00

 Kr. 740,00

Fast målerleje pr. år

Kr.   93,00

Kr. 23,25

 Kr.  116,25

Ialt fast afgift pr. år

Kr. 685,00

 Kr. 171,25

 Kr. 856,25

 

Desuden opkræver Favrskov Kommune vandafledningsafgift:

 

pr. kbm

Kr.   32,00

Fast afgift pr. år

Kr. 404,00

 

 

Således koster en kbm vand

Kr.   44,30

 

& fast afgift pr. år

Kr. 1260,25

 

Spar på vandet: Links med spareråd: www.fvd.dk/511

 

Spar på vandet

1 m3 koster (1000 l.) koster i 2010,  44,30 kroner.

1 m3 kostede i 2009, 42,63 kr

1 m3 kostede i 2008, 39,88 kr

1 m3 kostede i 2007, 39,33 kr

1 m3 kostede i 2007, 38,88 kr

1 m3 kostede i 2006, 30,13 kroner.

1 m3 kostede i 2005, 27,63 kroner.

1 m3 kostede i 2004, 26,38 kroner.

 

Hver gang, du sparer på vandet, er du med til at sørge for, at vi også har rent drikkevand i fremtiden. Det er godt at tænke på, hver gang man tænder for vandhanen - både på badeværelset, i køkkenet og på skolen.

 

Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare, fordi det ofte drejer sig om enorme mængder vand fra selv en lille sprække.

 

Check dit vandforbrug

 

Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt fortsat at være opmærksom på sine vaner og vandinstallationer. Check jævnligt om der er utætte vandinstallationer på ejendommen. Aflæs vandmåleren om aftenen når alle i huset er gået i seng, og ingen bruger vand. Aflæs vandmåleren igen om morgenen før nogen bruger vand. Er aflæsningen om morgenen forskellig fra aflæsningen om aftenen tyder det på, at der er en utæthed i vandinstallationerne, som skal udbedres.

 

En vandhane som drypper kan koste fra 500-3.800 kroner om året. Et toilet, der løber, kan nemt koste over 1000 kr. om året.

 

Et brusebad koster ca. 1 krone og 15 øre i minuttet. Husk, at du ikke skal bruge vand, mens du sæber dig ind, så der kan du lige så godt slukke for vandet. Skift til en vandsparende brusertype.

 

Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.

 

Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A"-mærke bruger det halve. Brug spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand Og så bruger vaskemaskinen jo også strøm, så tænk på, om du ikke lige kan bruge tøjet en dag til, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over.

 

Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5-6 liter vand pr. skyl.

 

Spareråd

 

Vandspild koster mange penge Vandspild fra utætte installationer og jordledninger kan i løbet af meget kort tid udvikle sig til en ubehagelig stor regning. Alle forbrugere bør derfor i egen interesse kontrollere deres vandforbrug én gang om ugen for at undgå, at vandregningen pludselig løber op i en mindre formue. Man skal være opmærksom på, at det er grundejeren, der hæfter for alt vandforbrug indenfor ejendommens skel - herunder også evt. vandspild fra en utæt jordledning. Og er forbruget først registreret på måleren, er Vandværket nødt til at opkræve ejeren for det samlede vandforbrug, herunder moms og såkaldte grønne afgifter til stat mv. samt en spildevandsafgift til kommunen.

 

En utæt WC-cisterneEn løbende WC-cisterne kan meget nemt lægge 4-5.000 kr. ekstra til din årsregning. Cisternen kan nemlig sende 1.500 liter vand ned i kloakken i døgnet. Det er lige så meget, som én person bruger på en hel uge. Og de 1.500 liter er jo rent drikkevand, som du skal betale for. Derfor anbefaler vi, at din autoriserede VVS-installatør ordner WC-cisternen. Det kan gøres for nogle få hundrede kroner - så alene her er der mange penge at hente. Du kan kontrollere dit toilet således: Er der uro på vandoverfladen, syder det i røret, bliver dit toilet rustent og tilkalket - så er der tale om vandspild. Affald er skidt for toilettet! Det danske toilet er utroligt brugervenligt, men kloakkerne og renseanlæggenes pumper fungerer nu engang bedst uden vatpinde, kondomer eller bind med vinger af pvc. Du skal heller ikke skylle farlige stoffer ud i toilettet (eller håndvasken). Det gælder f.eks. rester af maling, terpentin, benzin, acetone og fortyndervæske.

 

Vandhanen, der drypper Ligesom WC-cisternen er den utætte vandhane en dyr affære. Hvis du har en hane med en slidt pakning, er det ikke usandsynligt, at den hvert døgn poster 50 liter rent vand lige ned i afløbet til ingen verdens nytte. Det kan derfor anbefales at udskifte pakningerne jævnligt - inden vandhanen begynder at dryppe for alvor.Morgenbadet Det er én af de helt store vandslugere. Du bør tage brusebad i stedet for karbad, idet den friske bruser kun bruger ca. 30-35 liter vand, hvor karret nemt taget 100-200 liter. Badekarret er også dyrere, fordi vandet ofte skal være varmere. Det er en god ide at lukke for vandet under indsæbningen, og husk også at lukke for vandhanen, når du børster tænder. Hos din VVS-installatør kan du købe forskellige former for "vandbegrænsere", som du selv kan montere, og som mindsker vandgennemstrømningen.Vaske- og opvaskemaskinenFyld maskinerne helt op, inden du sætter dem i gang. De bruger nemlig lige meget vand, uanset om de er halvtomme eller helt fyldte. Vi bruger ca. 40 liter til opvask og ca. 25 liter til tøjvask pr. person hver dag - her er penge at spare på vandregningen såvel som elregningen. Når du skal anskaffe ny vaske- eller opvaskemaskine anbefaler vi, at du undersøger, hvor meget vand maskinen bruger. I dag fås maskiner, der kan vaske rent med meget lidt vand.

En tår koldt vand Hav altid en kande koldt vand i køleskabet. Så behøver du ikke lade vandet løbe, hver gang et familiemedlem har lyst til et glas koldt vand. Men drik i øvrigt gerne så meget vand, du har lyst til, for det er sundt! Det gode postevand koster kun en tusindedel af, hvad du skal betale for kildevand i supermarkedet.

 

Når du skræller kartofler og rengør grøntsager Så kom vand i en balje eller direkte i vasken. Det er langt mere økonomisk end at skrælle dem under rindende vand. Undlad i øvrigt rindende vand til opvask, optøning af frosne varer og afkøling af øl og vand. Husk, at du også til køkkenvasken kan få effektive vandbegrænsere.

 

Bilvask

Brug spand og børste i stedet for vandslangen. Med slangen kommer du let til at bruge 200 liter vand. Med spand og børste bliver bilen ren med kun 10 liter.

 

   
Copyright© Søften Vandværk I/S 2003 :: Design and powered by IdeFA Gruppen